Vi skal spille lækker soul, tilbagelænet reggae og insisterende Afrobeat. Musik fra tre forskellige dele af verden og tre forskellige måder at være funky på.
Sangen er i fokus, men bakkes op af et eksplosivt band med trommer, bas, perkussion, guitarer, klaver, orgel, hornsektion og lækkert kor.
Vi skal på jagt efter rødderne til det svedige groove, lytte til hinanden og spille lige præcis det, der får alle de andre til at lyde endnu bedre.
Vi skal nyde musikken, og have det sjovt når vi spiller, så alle kan være med og føle sig godt tilpas uanset alder, niveau og erfaring.
Det forventes at blæsere kan læse noder.
Underviser: Jesper O. Jakobsen – Bassist, producer og højskolelærer
Priser
Voksne: 5.500,-
Unge under 25 år 3.600,-
Tilmeldinger til sommerkurserne starter 7. november 2022 kl. 12.00.