Nyhedsbrev #34 maj | Ry Højskole
22389
page,page-id-22389,page-template-default,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

NYHEDSBREV #34 MAJ 2018

Vemmelev Skole, Visible Learning

Kære alle,

Den 2. juni kl. 12.00 – 15.00 er der indvielse af Ry Højskoles nye bygning.

Alle er velkomne til at deltage. Man finder mere information her.

DSC_2015

Alle, der skal på sommerkurser i år får glæden af de indbydende nye musiklokaler og den vidunderlige 1. sal med multifunktioner. Denne etage vil rumme alle de fag, der før var i den gamle hovedbygning og Havestuen.

 

Frem til marts 2019 må vi undvære den gamle hovedbygning med Gul gang, biblioteket og musiklokale. I den store plan for renovering er Hovedbygningen næste etape. Læs mere om ”Ry Højskoles 2017” – nybygnings- og renoveringsplan her.

Sommerkurserne har længe været stort set udsolgte, men der opstår stadig enkelte pladser rundt omkring, når folk melder afbud. Kom du for sent og vil gerne med, så ring til kontoret på 86891888 og få opdateret mulighederne.

Efterårsskolen der begynder den 19 august er næsten udsolgt og der er allerede venteliste til friluftsliv og kunstfagene. Vi får dog afbud, så skriv dig endelig på ventelisten via tilmeldingen.

Det samme gælder det lange efterårshold der begynder den 19. august.

baadbro

ELEVMØDE

Og til sidst: mandag den 28. maj åbner vi for tilmelding til elevmødet 2018.

Her gælder først til mølle, hvis man gerne vil bestille et værelse på skolen. Tilhører man årgangene efter 2007, skal man dog ikke regne med muligheden.

Vil man mindes jubilæumsfesten i 2017 kan men se reportage og billeder her.

 Jeg håber vi ses og god sommer til alle!

 

Bedste hilsner

Ole Toftdahl

Forstander

Vemmelev Skole, Visible Learning
Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT