FLERE VALGFAG * FOTO * RYTMISK KOR * IDRÆT * FILOSOFI * RETORIK * LITTERATUR OG SKRIVEVÆRKSTED * PSYKOLOGI * MYTOLOGI * 15- MINUTTER * FILM * LIVSREJSE * PÆDAGOGIK * DANS * YOGA * VERDENSMAD
FLERE VALGFAG * FOTO * RYTMISK KOR * IDRÆT * FILOSOFI * RETORIK * LITTERATUR OG SKRIVEVÆRKSTED * PSYKOLOGI * MYTOLOGI * 15- MINUTTER * FILM * LIVSREJSE * PÆDAGOGIK * DANS * YOGA * VERDENSMAD
FILOSOFI OG DEN FILOSOFISKE SAMTALE
De rigtige spørgsmål og den gode samtale
I faget Filosofi på Ry Højskole rokker vi sammen vores virkelighedsforståelse. Ved hjælp af samtalens kunst, og tænkere som Sokrates, Alan Watts, Charles Taylor og Monty Python, reflekterer vi over nogle af livets store spørgsmål, som f. eks: Hvad er tanken for en størrelse, og hvordan skaber det vi tænker vores verden?
Hvad er sandhed? Er der nogle ting, der er mere sande og virkelige end andre?
Hvad er det gode liv, og hvad betyder det for den måde, vi lever på?
Har mennesker større værdi end dyr? Er kultur mere værd end natur?
Hvad er tiden egentligt for et fænomen?
I Filosofi skaber vi et rum for fælles undren
I filosofi er der ikke nogen entydige eller rigtige svar. Det er spørgsmålene, der er vigtige. Derfor tager faget udgangspunkt i en fælles undren og undersøgelse af de spørgsmål, som har betydning for os.
Og fordi faget Filosofi og den filosofiske samtale ikke kun handler om at sidde ned og tænke, vil vi bevæge os ud i verden, når vi undersøger den. Vi leder efter mulige svar på livets store spørgsmål i samtale med hinanden, i kunsten, i litteraturen, i samfundet, i kulturen, og ude i naturen.
Få mere information om Ry Højskole og Filosofi
Hvis du har spørgsmål til faget Filosofi eller et af de andre fag på Ry Højskole, er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888.