FLERE VALGFAG * FOTO * RYTMISK KOR * IDRÆT * FILOSOFI * RETORIK * LITTERATUR OG SKRIVEVÆRKSTED * PSYKOLOGI * MYTOLOGI * MÆRK VERDEN * FILM * LIVSREJSE * PÆDAGOGIK * DANS * YOGA * VERDENSMAD
FLERE VALGFAG * FOTO * RYTMISK KOR * IDRÆT * FILOSOFI * RETORIK * LITTERATUR OG SKRIVEVÆRKSTED * PSYKOLOGI * MYTOLOGI * MÆRK VERDEN * FILM * LIVSREJSE * PÆDAGOGIK * DANS * YOGA * VERDENSMAD
Valgfagene er de fag der på skemaet er angivet med rødt. Til dagligt kalder vi dem også de røde fag.
Nogle af dem finder du her på siden, andre bliver præsenteret sammen med de hovedfag, de forbindes med. Nogle valgfag kan man vælge både i første og anden periode.
Hvis du har spørgsmål om valgfagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888. Du er også meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning.
Vi dykker ned i kunstverdenens mest udbredte genrer: Fra de store monumentale værker til de små hverdagsklip, fra museumsværker over mormors anevæg til snapshots.
Stemmetræning, rytme- og intonationsøvelser. I Rytmisk kor elsker vi at synge – også foran et publikum.
Idræt er faget, hvor vi konstant er på jagt efter den sjovest mulige vej til den højest mulige forbrænding/puls. Vi skal lege, svede og opfinde nyt.
I faget Filosofi undres vi og tænker over nogle af de helt fundamentale spørgsmål omkring livet. Vi dykker ned i klassiske og moderne tænkere, og gennem diskussioner leder vi efter svar på spørgsmål inden for emner som kunst, natur, samfund med mere.
I Retorik lærer du at mestre sproget og overbevise med dine ord. Argumentation, stil og appelformer er her nøgleordene. Vi analyserer både hinanden, politiske aktører og foredragsholdere for at skabe opmærksomhed på kommunikationen.
På Skriveværkstedet er der plads til alle. Kriteriet er, at du har lyst til at skrive. Du bliver præsenteret for gode skriveøvelser og konstruktiv kritik, der udvikler og forbedrer din skrivestil.
Freud, Jung, kropssprog, drømmearbejde og selvanalyser: I psykologi arbejder vi praktisk og teoretisk mod en større selvindsigt. Vi arbejder bl.a. med personlighedsudvikling og på at opnå en større forståelse af mekanismerne, der opstår i sociale relationer.
I Mytologi forsøger vi at afdække, hvad forskellige myter fortæller os. Hvad kan de lære os om livet, og hvordan forstår vi livet? De historier vi fortæller hinanden afspejler, hvem vi er som mennesker.
Undervisningen finder sted i Ry Biograf, hvor vi sammen ser film og efterfølgende debatterer filmens karakterer, fortællesprog, handling, scenografi med mere. Der vises film af de største danske og internationale filminstruktører.
Pædagogik handler om opdragelse og dannelse, undervisning og læring. Hvad er egentlig vigtigt at kunne og lære, for at leve i det samfund der er vores?Med udgangspunkt i vores egne fortællinger om skole og barndom vil vi undersøge og diskutere, hvad der har betydning, når vi dannes og uddannes.
Med en kreativ tilgang til dans er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert – vi har derimod fokus på at finde glæden og trygheden ved at danse – styrke, smidiggøre og mobilisere vores krop.
Yoga er ro og nærvær, sved på panden og smidighed, tid til at mærke hvordan du har det i din krop lige nu. Yoga er en måde at give dig selv opmærksomhed, og en øvelse i at være til stede lige nu og her.
Er du blevet træt af pasta med tomatsovs? Savner du inspiration til at lave lækker mad af det, der nu lige er i køleskabet i dag? Eller har du bare altid haft lyst til at give dig i kast med mad fra hele verden?