Velkommen til Ry Højskoles lange kurser
Det er på de lange kurser på Ry Højskole, du kan give dig selv chancen for at beskæftige dig med det, du drømmer om at arbejde med resten af dit liv. Eller måske vælger du noget du aldrig fik prøvet men gerne vil prøve. Du kan vælge mellem 5 hovedfag og ca. 25 sidefag.
Mange kommer på Ry Højskole for at gå i dybden med hovedfagene. Andre ønsker at snuse lidt til det hele og har ikke på forhånd lagt sig fast på bestemte fag. På Ry Højskole er begge dele muligt, og du vælger først når du er ankommet.
I januar/februar er alle hovedfag placeret samtidig. Derfor vælger man et af dem og arbejder intensivt med det i 6 uger. Senere er det muligt at følge 2 hovedfag samtidigt.
De lange kurser begynder i januar og august. Hvis man ikke kan være med fra begyndelsen, er det muligt at begynde 5 – 6 uger senere. Alle fag tilbydes i løbet af sensommer/efterår eller vinter/forår. Hvis du er i tvivl, må du kontakte os på kontoret@ryhojskole.dk eller på tlf. 8689 1888.



