VELKOMMEN TIL ET LANGT OPHOLD PÅ RY HØJSKOLE

På et langt kursus på Ry Højskole, får du chancen for at beskæftige dig med det, du drømmer om at arbejde med resten af dit liv. Et højskoleophold kan også give mulighed for at vælge noget du aldrig fik prøvet, men gerne vil prøve.

Du kan vælge mellem 6 hovedfag og ca. 25 valgfag. 

Oversigten over hovedfag

VILDT MANGE MULIGHEDER FOR at dykke ned i FAG og rejser

Mange tager et højskoleophold på Ry for at gå i dybden med hovedfagene. Andre ønsker at snuse lidt til det hele og har ikke på forhånd lagt sig fast på bestemte fag. På Ry Højskole er begge dele muligt.

Når du tilmelder dig et langt højskoleophold skal du vælge et af 6 hovedfag. Dit valg gælder de første 6 uger på efterårsskolen eller de første 7 uger om foråret. Herefter vælger du frit og kan have 2 hovedfag foruden flere sidefag.

Du kommer med på fællesrejsen til Berlin, men du har derudover mulighed for på flere af hovedfagene  at tage med Ry Højskole på rejse i udlandet.

De lange kurser begynder i januar og august. Efterårskurser er på 18 uger. Foråret er  på 22 uger men med mulighed for at vælge 7, 15 eller alle 22 uger. Næsten alle vælger 22 uger.  

Alle fag tilbydes i løbet af sensommer/efterår eller vinter/forår. Hvis du har spørgsmål til højskoleopholdet på Ry, kan du kontakte os på kontoret@ryhojskole.dk eller på tlf. 8689 1888.

Bliv elev

Kom forbi til en rundvisning på Ry Højskole og bliv klogere på os. Oplev højskolen og hør mere om de fag, som du er interesseret i. 

Scroll to Top