Partyband er et valgfag, hvor vi spiller de allernyeste hits, også dem som alle elsker at hade.
Sangere, instrumentalister, øvede og begyndere.
Partyband er for alle uanset niveau. Vi spiller lette, overskuelige numre, hvor alle kan være med.
Musikteori efter behov.
Vi gennemgår den mest basale musikteori, så vi kan tale sammen om musikken og alle forstår, hvad der bliver sagt. Men hovedvægten ligger på at få spillet så meget som muligt, og få et fest-repertoire.
Koncert
Faget afsluttes med en koncert i skolens café. Bagefter kan holdet selv spille videre og optræde til fremtidige fester og Ryskilde festival, hvis der er stemning for det.
Påklædning
Pailletter, høje hæle, 70´er skjorter og håndledsvarmere er velset.
Klik for at komme tilbage til hovedsiden for musik på Ry Højskole.
Rundvisning i Musiklokalerne.
I sommeren 2018 stod Ry Højskoles nye musiklokaler klar. I bygningen Bakkehuset finder du derfor to helt nye musiklokaler med tilhørende lydstudie. De rammer giver dig, der gerne vil være med på noderne, mulighed for at boltre sig i det musiske univers.