Har du altid drømt om at tilbringe 9 dage i Nevadas ørken og deltage i et verdensberømt ritual? Være med til at opbygge et fællesskab med 80.000 kreative og nysgerrige mennesker? Men er du aldrig rigtig kommet afsted? Nu har du chancen!!
Rejs med når vi undersøger, diskuterer og leger os igennem det verdensomspændende fællesskab Burning Man. Vi skal sammen udleve et udpluk af Burning Mans 10 grundlæggende principper. Med afsæt i disse skal vi lege og lære, danse og diskutere, bygge og brænde. Gennem fællesskabet skal vi opdage os selv og sammen skabe et ritual.
Modulet er for alle uanset evner og fysik og for dig, der har lyst til at udfordre og lære noget nyt om både dig selv og de andre på holdet.
Værter: Louise Ahlskog og Mads Obdrup Jakobsen
Pris kr. 3.500,-