krop og sjæl i naturen | Ry Højskole
24752
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-24752,page-child,parent-pageid-19410,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

KROP OG SJÆL I NATUREN / RY CLASSIC  UGE 26 | 25. JUNI – 1. JULI 2023

KROP OG SJÆL I NATUREN

Naturen sætter rammerne og inviterer til fordybelse, fysisk udfoldelse og væren. Hver dag med yoga, meditation og vandringer i Søhøjlandets smukke natur.

 

Du vil få inspiration og øvelser til mere nærvær og fokus. Du vil med skærpede sanser opleve skovenes stilhed og søernes blanke spejl. Du vil strække og styrke dig til fornyet energi gennem et mix af både Hatha yoga og Yin yoga. Det meste af tiden vil vi være i det fri, hvor der er højt til loftet med plads til både udsigt og indsigt.

 

Du vil finde kroppens rytme og få næring til din indre rejse, når vi to af dagene begiver os på pilgrimsvandring krydret med fortællinger fra Caminoen.*

 

Kurset er en invitation til at (gen)finde balancen og minde os om, at vi har masser af ressourcer at trække på.

 

*Vandringerne er på henholdsvis ca. 12 og 18 km.

 

Underviser: Eva Michaelsen, pilgrimsvandrer, foredragsholder og underviser i yoga, dans og mindfulness

 

Priser
Voksne: 5.500,-
Unge under 25 år 3.600,-

 

Tilmeldinger til sommerkurserne starter 7. november 2022 kl. 12.00.

Eva Søyogi 450 X 600
Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT