SANGE OM HØJSKOLEN | Ry Højskole
17996
page,page-id-17996,page-child,parent-pageid-17982,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

SANGE OM HØJSKOLEN

SANGE OM HØJSKOLEN

Ry Højskole er flere gange blevet begavet med sange fra nogle af Danmarks væsentligste digtere. I 1892 var det Christian Hostrup, far til Ry Højskoles grundlægger Helge Hostrup, der skrev “De unges sang”. 100 år efter var det Benny Andersen, der i anledning af højskolens jubilæum skrev den smukke “Under alt for store jyske skyer” efter et ophold på 14 dage på Ry Højskole

Syngepige-415x280

Ry Højskole 100 år

Under alt for store jyske skyer
På bredden af en bred beslutsom å
Lang fra verdenskortets største byer
Bliver øjnene runde og ordene små.
Fuglen borer næbbet gennem vinden
Og åen gisper når en ørred slår.
Solens gløder ætser dig på kinden
Mens blæsten fra vesten forvirrer dit hår.


Krydret duft fra lilla højderyg.
En åre skramler med sin åretold.
Træet ser forbavset på sin skygge
Og du har det hele på nærmeste hold.
Stærke lærker stejler foran solen
I kanten af en lille vågen by.
Mellem åbne træer ligger skolen
Som år efter år lever op til sit ry.


Folk og ord og verdenshjørner mødes.
Hver udbredt fordom sættes på spil.
Tanker springer ud og sange fødes.
Du indser hvor vigtigt det er du er til.
Dagligt undergraves Janteloven.
Her lærer du at synde mod dens bud.
Husk: dit mindreværd er helt i skoven.
Du skylder os andre at folde dig ud.


Barske byger stryger over egnen
Som åbner sig for dagens verdensdåb.
Blanke tage smiler gennem regnen
Og regnbuen maler et flerfarvet håb.
Stil dig under Jyllands klodeskyer
Så ser du hvad det er du står og ser:
Langt fra verdenskortets største byer
Forstår du at verden begynder lige her.

 

Skrevet af Benny Andersen i anledning af
Ry Højskole 100 års jubilæum 1992.

De unges sang

Den trænger ud til hvert et sted,
Den hårde strid herhjemme,
og den, som ej vil være med,
får svært ved sig at gemme;
men vi vil gerne ta’ vor tørn,
så snart vi tør os melde,
og få vor plads blandt tidens børn
og ikke blandt dens trælle.


Vi søger ej at finde svar
til hundene, som glamme;
men finde først, hvad kraft vi har
for ej at stå til skamme;
det gælder om, vi hjælpes til
at se med egne øjne
Og ret forstå, hvad tiden vil
men ikke tro dens løgne.


Vi véd det godt, vi lidet véd,
og højere vi stunder,
men vil ej rive himlen ned,
kun bygge fast derunder;
vi la’r os ej af dagens ve
vort gode håb betage,
og aldrig friste til at se
på livet som en plage.


Vi tror, at han som os det gav,
har altid godt i sinde,
med ringe kår og store krav
des mer det har at vinde;
vi tror, om stormen raser vildt,
skal ej vi la’ os skræmme,
nej, ingen ærlig kamp er spildt,
der står for livets fremme.


Og denne tro vi slipper ej,
mens vi mod kampen stævne,
i den vi bryder os vor vej
og øver hver en evne,
og den vi trolig med os bær’,
når lærertiden slutter,
for så til Danmarks folkehær
at støde som rekrutter.


Den hær vil ikke blod og sår,
hvor krigens lurer gjalde,
men nyfødt fred i friheds vår
med lige ret for alle,
og den vil sindig fremad gå
og ej fra kampen træde,
før selv den mindste af de små
får del i livets gave

 

Skrevet af C. Hostrup ved indvielsen
af Ry Højskole 1892.

Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT