RY HØJSKOLE 2017 | Ry Højskole
22947
page,page-id-22947,page-parent,page-child,parent-pageid-17982,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

RY HØJSKOLE 2017

ansogning2015

I 2017 fyldte Ry Højskole 125 år og i denne anledning og inspireret af Region Midtjyllands titel som Kulturhovedstad blev Ry Højskole 2017 et projekt med en vision om arkitektonisk at kunne udvikle, gentænke og istandsætte en af de smukkest beliggende højskoler i Danmark sammen med nogle af de mest ambitiøse danske fonde.

De forbedrede fysiske rammer, skal understøtte at højskolen fortsat kan udvikle sig som platform og eksperimentarium for ”det skabende fællesskab” – til inspiration for eleverne og det samfund, som højskolen er en tæt knyttet del af.

Højskolen har i en årrække arbejdet målrettet for at kunne igangsætte en proces for istandsættelse og opgradering af skolens bygninger, så faglokaler, boligafsnit og gårdrum kan modsvare nutidens og fremtidens krav.

I 2012 modtog vi fra Realdania og Kulturministeriet i alt 450.000 kr. til en bæredygtighedsundersøgelse. I undersøgelsen deltog arkitekter, ingeniører, medarbejdere, elever, skolekreds og interessenter fra byens kultur- og erhvervsliv.

Visionerne og de kommende ændringer i skolens arkitektur og indretning, tager alle udgangspunkt i ønsket om at gøre Ry Højskoles bygninger mere bæredygtige med bygningernes anseelige alder som vilkår.

I slutningen af maj 2014 fik vi tilsagn fra Kulturministeriet om tilskud til bevaringsværdige historiske bygninger på kr. 250.000 til et nyt tegltag på hovedbygningen.

Og i december 2015 sikrede A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal med en fantastisk gave på 30 mio., at Ry Højskole for alvor kunne gå i gang med det meget ambitiøse projekt:  Ry Højskole 2017.

 

Det er arkitekt Jesper Danø, der har stået for designudviklingen af byggeriet, som procesmæssigt består af 4 etaper. Donationen muliggør etape 1 og 2, hvor første etape står færdigt til indvielse i juni 2018, hvorefter etape 2 igangsættes med forventet afslutning februar 2019.

Med donationen er vi kommet to tredjedele af vejen til realisering af den samlede plan. Skolen bidrager selv med et betragteligt beløb, og søger nu videre efter partnere, der lige som A.P. Møller fondene, har lyst til at sikre, at skolen med en af de smukkeste beliggenheder i landet fortsat kan være en højskole med åbne døre, tilgængelig for alle med lyst til deltagelse, fordybelse, læring og fællesskab.

HER ER ET OVERBLIK OVER BYGGERIETS 4 ETAPER

etape0
etape-2t
etape-3t
etape-4t
nybyg

HURRA! FØRSTE ETAPE STÅR KLAR

Der er blevet bygget intensivt gennem det sidste år på Højskolen i Ry, men nu er vi ved at være i mål med den første etape af byggeprojektet.

Vi glæder os vildt til at kunne tage de nye lokaler i brug og lade alle få glæde af de nye faciliteter og omgivelser.

Se invitationen

ETAPE 2 STARTER NU!

Allerede lige efter indvielsen af byggeriets første etape går håndværkerne i gang med etape 2. Her gælder det en gennemgribende renovering af skolens ældste bygning ‘Hovedbygningen’, hvor der i dag mediefag og lærerværelse. Tagetagen bliver til nye lyse kunstlokaler og administrationen flytter ind nedenunder.

Se projektbeskrivelsen
Skærmbillede 2018-05-22 kl. 11.55.02
pdf-23077-page-00001.jpg

ETAPE 3 & 4

Ry Højskole søger hjælp til fuldendelsen af projektet ”Ry Højskole 2017”. De sidste to etaper omfatter to huse centralt beliggende på Klostervej overfor Stationen. ”Brugsen” og ”Folkevang”, som husene kaldes, skal i stueetagerne rumme værksteder til højskolens håndværks – og kunstfag og på 1 og 2. sal elevværelser med i alt 32 sengepladser, hvoraf halvdelen allerede eksisterer.

Læs ansøgningen
Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT