Nyhedsbrev #36 | Ry Højskole
23779
page,page-id-23779,page-child,parent-pageid-17982,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,cookies-not-set,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

NYHEDSBREV #36  OKTOBER 2019

efterår 1400 x 400

Kære alle,

 

Medens bladene falder af, gør vi os klar til næste sommer. Er du interesseret i at være sommerkursist i Ry i 2020, så se dig om på vores sider om sommerkurserne.

SOMMERKURSER 2020

 

Alle kurser kan nu ses på ryhojskole.dk. Tilmeldingen åbner fredag den 1. november kl. 13.00. Der er et begrænset antal værelser med eget bad, så tøv ikke, hvis det er et ønske.

 

Uge 27 byder på Ry Classic med maleri, kajaksejlads, skriveværksted, argentinsk tango , keramisk værksted og et nyt kursus med titlen Krop og sjæl i naturen.

 

Uge 28 finder man Musik i Ry med jazz, partyband, rytmisk kor, rap og freestyle rap, trommer, sang & bevægelse og Soul & R’n’b. På musikkurset tilbydes rabat til studerende og unge under 25.

 

Uge 29 indbyder vi igen til Ry for Familier med natursafari, keramisk værksted, teater, svejsning, planteuniverset og musik.

 

Og endelig kan man i uge 31 deltage i Ry Uden Filter, der arrangeres i samarbejdet med elevforeningen. Indholdet af denne uge vil kunne ses i begyndelsen af januar. Tilmeldingen til Ry Uden Filter åbner den 7. marts 2020.

akroyoga på board 440 x 650
aldo og sidse 600 x 550

LANGE KURSER

 

Det næste lange kursus begynder den 12. januar. Forårsskolen har været udsolgt siden midten af august, men der kan komme afbud.

 

Vil man gerne på højskole i Ry i foråret 2020, kan man kontakte skolens kontor for at høre, om der er kommet frameldinger.

 

Efterårsskolen begynder den 9. august 2020 og varer 18 uger. Her er stadig masser af plads.

BYGGERI

Der er siden januar foregået en omfattende renovering af Ry Højskoles bygninger på Klostervej overfor stationen. I januar 2020 indvier vi det nyrenoverede ”Brugsen”.

 

I stueetagen er der indrettet nyt keramikværksted og på 1’ og 2’ sal er der nye store og lyse værelser. Der er kommet nye spær og nyt tag i stil med Hovedbygningen og den nye Bakkehus.

Til sommer er der pause i ombygningen.

 

Vi håber at se jer i det kommende år.

 

Bedste hilsner

Ole Toftdahl
forstander

Hovedbygningen 600 x 450
HER BOR VI

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT