Ledig stilling

Fristen for ansøgninger er udløbet. Vi har modtaget 158 ansøgninger.

 

Faglært medarbejder til køkkenet på Ry Højskole

Har du lyst til at være del af et højskolekøkken. Du kommer til selvstændigt at arbejde med de bedste råvarer og dagligt servere kvalitet og madglæde for 100 højskolelever og 20 ansatte.

Du får muligheden for at sætte dit eget præg på den mad, vi serverer, men du kommer også til at indgå i et spændende samarbejde med fem kolleger. Alle brænder de for at give vores elever en god hverdag med en alsidig og spændende kost tilberedt fra bunden. Vi serverer meget vegetarisk og vegansk kost og vores råvarer er så vidt mulig økologiske.

Arbejdstiden ligger dagligt mellem 6.30 til 14.30. Hver tredje eller fjerde weekend er det dig, der står for serveringen.

Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med mange muligheder for både samarbejde og selvstændige initiativer. Gode kolleger, dejlige højskoleelever og et levende miljø.

Der er tale om fuldtidsstilling og løn efter kvalifikationer.

Send din ansøgning inden fredag den 5/3 kl. 13.00 til Ry Højskoles forstander:

Ole Toftdahl – mail: ole@ryhojskole.dk

Samtaler finder sted onsdag den 10/3 eller torsdag den 11/3 mellem kl. 15 og 18.
Ry Højskole forstår sig selv som en almen grundtvigsk højskole, der gennem sit virke vil inspirere til aktiv deltagelse i demokratiet. Vi ønsker at selvstændiggøre og myndiggøre den enkelte til, med respekt for andre, at tage ansvar for sit eget liv.

Vi er i alt 22 medarbejdere der sørger for at skolen lever op til dette – se mere på www.ryhojskole.dk

 

 

 

 

Scroll to Top