Hvad sker der hvis vi springer den faste ramme, involverer publikum og flytter ud på en hel anden scene end i den klassiske teatersal.
Uden farvede lamper og røgmaskiner, skal vi på totalteater udforske teaterets forunderlige univers. vi pakker bilerne og kører ud til en scene, der ikke nødvendigvis har en sal med publikum på røde stole. Det kunne være på et slot, en skov eller et autoværksted.
Før vi når så langt, at vi kaster os ud på denne rejse, vil faget byde på en begyndelse med masser af øvelser og træning. Fokusset er rettet mod improvisation og karakteropbygning. Det er vigtige redskaber, når vi senere træder ind i vores historie.
Vi begynder arbejdet med vores historien i midten af forløbet. Her holder vi vores dramaturgiske tunge lige i munden, mens vi udvikler en historie, der kan vare i op til tre timer. Vores endelige location er et benspænd. Er det eksempelvis er et slot, der danner rammen for vores scene, så skal vores historie kunne udspille sig i de konkrete omgivelser.
Og så er vi tilbage til afslutningen af faget. Forestillingen. Publikummet, der træder ind, er alle de andre højskoleelever, der måske har fået detaljerede roller uddelt, som vi har udviklet på holdet, så de passer ind i historien. Og hvad der så sker… det finder du kun ud af, hvis du ender med at vælge totalteater på Ry Højskole.
Totalteater er et af hovedfagene indenfor Teater og Drama.
Klik for at komme tilbage til hovedsiden for Teater og drama
Rundvisning i Teater
Få et smugkig ind bag tæppet til Teater og Dramas faciliteter på
Ry Højskole. Først træder vi ind i den store teatersal med professionelt lyd og lys udstyr. Afslutningsvis bevæger vi os ud i sminkerummet hvor de sidste nerver rystes af.
Læs også: