Impro er sjovt, umiddelbart og her øver man sig for alvor i at slippe kontrollen. Meeeeen, vi starter stille og roligt, får skabt et trygt og godt rum til at prøve noget af, fejle og prøve af igen. Hele idéen med impro er at tillade sig selv at slippe kontrollen for et øjeblik uden at miste den. At grine med hinanden, gribe hinanden i øjeblikket og lære at lytte intuitivt til egne impulser og det der sker på scenen imellem spillerne. Det er et sidefag der ikke tager sig selv særligt højtideligt og hvor man som hovedregel går derfra med et smil på læben og lidt lettere end da man kom.
Vi arbejder med øvelser og teknikker der har været brugt i årtier indenfor teatret. Vi kigger på hvordan man leverer en replik, hvad puser kan og hvordan man siger ja til hinandens idéer på scenen. Vi arbejder med kropsbevidsthed for at udvikle teknikker til at få ro i krop og sind på scenen for at lade det spontane øjeblik opstå. Vi arbejder ligesom i de andre teaterfag på at øgenærværet for derfra at kunne slippe kreativiteten lidt mere fri.
Stikord: Rytme, stemmetræning, koreografi, scenografi, manuskript, monolog, dialog kropstræning, ensembletræning.
Klik for at komme tilbage til hovedsiden for Teater og scenekunst