Værktøjskassen
Billedkunst er sensommerens og vinterens hovedfag indenfor Kunst og Form
I Billedkunst på Ry Højskole bliver der stillet forskellige opgaver, som sætter gang i dine egne ideer og sørger for, at du får lært at håndtere grundlæggende problemstillinger indenfor maleri:
Hvordan blander man farver og aktiverer deres magi?
Hvordan maler man skygger og skaber rum?
Hvad gør en komposition interessant?
Vi skal male med akryl på lærred og papir. Vilde udfordringer står i kø, uanset om man maler genkendeligt, abstrakt eller stensil-inspireret som i street-art.
Croquis, grafik og ’urbansketching’
Maleriet spiller altså hovedrollen i Billedkunst, men vi vil også arbejde med croquistegning, og måske prøve grafikken og dens mere rå og sort/hvide muligheder af, hvis vi får lyst.
Er vejret til det, skal vi udenfor med blyant og akvarel for at ’urbansketche’ i Ry by og omegn.
Udstilling
Og endelig vil vi naturligvis tale om kunst, tage på museumsbesøg, og til sidst selv sætte en udstilling op og invitere gæster.
Læs også: