VÆRK & VANDRING | Ry Højskole
27214
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-27214,page-child,parent-pageid-17491,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

VÆRK & VANDRING

VÆRK & VANDRING

Vandring har været brugt som et værktøj til at sætte tankerne i gang af mange store tænkere: Både Kant, Nietzsche, og Kierkegaard har alle vandret for få tankerne på gled. Sammenhængen mellem tænkning og vandring illustreres i det danske ord tankegang. I faget Værk og Vandring skal vi netop prøve kræfter med den indvirkning vandring har på vores tanker, men også vores mulighed for samtale. Undervisningen vil bestå af en ugentlig læsekreds, hvor vi sammen læser et udvalgt værk, hvorefter vi vil vandre og samtale over de temaer og spørgsmål, der dukker op i forbindelse med vores læsning. Vi benytter kombinationen af fælleslæsning og vandring som et værktøj til at sætte både krop og sind i spil. Vi skal mærke hvad fælleslæsning og vandring gør ved vores evne til både at tænke, reflektere og samtale. Såvel klasselokalet som de smukke landskaber og naturområder i og omkring Ry vil danne rammen, når vi undersøger, hvad litteraturen har bragt i spil hos os selv og hos hinanden.

Højskole med rejser 2020
Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT