KÆRLIGHED & SEKSUALITET | Ry Højskole
27219
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-27219,page-child,parent-pageid-17491,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

KÆRLIGHED & SEKSUALITET

KROP OG KØN

Mange oplever seksualundervisningen i folkeskolen og gymnasiet som mangelfuld og rammende ved siden af, det der egentligt optager os i vores kærligheds-, dating- og sexliv. Faget Kærlighed & Seksualitet kan betragtes som en udvidet form for seksualundervisning, hvor vi forsøger at komme rundt om de forsømte temaer, vi ikke fik mulighed for at undersøge i vores skoletid. Vi taler om emner som sex, samtykke, grænser, kønssygdomme, forelskelse, kærlighedssprog, tiltrækning, sensualitet, onani, porno, selvkærlighed og dating. Undervisningen tager et normkritisk udgangspunkt, hvilket betyder at vi søger at gøre os kritisk bevidste om hvilke ideer, forestillinger og overbevisninger, der findes i samfundet såvel som os selv, når det kommer til sex og samliv. Disse forestillinger vil vi udfordre og udforske ved introduktion til teori strækkende sig fra Platons syn på kærlighed i det antikke Grækenland til nutidens sexpositive selvhjælpsbølge ved bl.a. Florence Given. Udover introduktion til teori, vil undervisningen bestå af erfaringsdeling: Vi kigger på de aktuelle udfordringer eleverne oplever i deres kærligheds- og sexliv, og forsøger at belyse problemerne fra både en teoretisk såvel som personlig vinkel. For at sætte teori, holdninger og meninger i perspektiv, vil der også blive inddraget elementer fra popkulturen: Vi skal se på fremstillinger af sex og kærlighed i litteratur, podcasts, popsange, serier og film.

Højskole med rejser 2020
Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT