Horisont - Ry Højskole | Ry Højskole
17491
page,page-id-17491,page-parent,page-child,parent-pageid-16588,page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,cookies-not-set,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-4.4.4,vc_responsive

HORISONT

horisont 1150 X 400

HORISONT PÅ RY HØJSKOLE

Horisont gør dig klogere på dit liv og dit samfund. Her kan du fordybe dig i sproget og dets virkemidler, debattere samfundets udformning og udvikling, eller tage del i fælles undersøgelser af livets små og store spørgsmål.

 

Hvad enten du har lyst til at prøve kræfter med at konspirere i Verden Omkring Os, lære at dyrke østershatte i Kloden Kalder, øve dine skriveevner i Skriveværksted eller nørde fortællesprog i Film, er der rig mulighed for at udvide din horisont på Ry Højskole.

 

En bred fagvifte

 

Horisontfagene sætter fokus på de problemstillinger der præger vores samtid og udforsker de sammenhænge og eksistentielle vilkår der former vores liv og hverdag – og man kan være med uanset om man er fagnørd eller bare er interesseret i at snuse til noget nyt.

 

Hovedfagene hedder Verden Omkring Os, som tilbydes i første undervisningsperiode, og Kloden Kalder, som findes i anden periode. Hovedfagene bakkes op af en række sidefag, der på forskellig vis skaber rum for diskussion, forundring og dialog.

Sidefagene spænder bredt: her finder du Filosofi, Retorik, Psykologi, Litteratur og Skriveværksted, Mytologi, 15 Minutter, Tro og eksistens, Film, Livsrejse, Pædagogik og Verdensmad.

 

Læring som en rejse

Fællesnævneren på Horisont er forundring. Vi ser læring som en rejse igennem et ukendt landskab, hvor vi sætter hinanden i spil for at finde vej sammen. Og derfor vægter vi spørgsmål over svar.

 

Vi tror på, at det har værdi at stå i det åbne, undres og lade svarene komme i deres eget tempo. Med Horisontfagene sigter vi mod at give dig den ballast der skal til for at navigere i en virkelighed, der er i hastig forandring.

 

Få en rundvisning.

Hvis du har spørgsmål til horisontfagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888. Du er også meget velkommen til at besøge os og få en rundvisning.

VERDEN OMKRING OS

Verden Omkring Os er et fag, hvor vi dykker ned i nogle af samtidens store emner. Vi undersøger de historier der præger vores samfund, sliber vores kritiske sans på konspirationsteorier og rejser ud for at undersøge, hvor Europa er på vej hen.

Læs mere
Vom 650 x 450
kloden kalder (earthrise) 650 X 450

KLODEN KALDER

Hvor findes de bæredygtige alternativer til den fossile tidsalder? Det er det vi undersøger i Kloden Kalder. Et fag der både rummer en virtuel rejse rundt til klodens miljømæssige brændpunkter og en række praktiske eksperimenter med gør-det-selv alternativer til vækstsamfundets forbrugskultur.

Læs mere
HER BOR VI

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT