Hvad er en højskole? Få svar på 12 typiske spørgsmål | Ry Højskole
En folkehøjskole er lige dele skole og kollegium. Få svar på, hvad meningen er med højskoler, hvem der tager på ophold og 10 andre spørgsmål.
27101
post-template-default,single,single-post,postid-27101,single-format-standard,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Hvad er en højskole? Få svar på 12 typiske spørgsmål

05 maj Hvad er en højskole? Få svar på 12 typiske spørgsmål

En folkehøjskole er lige dele skole og kollegium, hvor du læser, sover og fester. Få svar på, hvad meningen er med højskoler, hvem der tager på et højskoleophold og 10 andre spørgsmål.

1) Hvad er en højskole?

Den danske højskoletanke stammer fra N.F.S Grundtvig. Tilbage i 1830’erne fik han idéen til en form for “borgerskole”, hvor man skulle undervises i, hvad det vil sige at være dansk og menneske i Danmark.

Højskolen skulle altså varetage nogle andre formål end universitetet, der skulle dyrke videnskab, og folkeskolen, der skulle lære praktiske færdigheder. På en højskole skulle den almindelige dansker have mulighed for at lære om fædrelandets historie og forstå fællesskabets betydning, så man havde bedst mulig forudsætning for at tage del i landets fremtid og kunne være sit ansvar bevidst.

Den første højskole blev grundlagt af Christian Flor i 1844, og i starten var de kun for unge mænd. Højskolerne blev mere populære og særligt efter slaget ved Dybbøl i 1864 fik højskolen et stort gennembrud, fordi de blev led i et nationalt genopbygningsprojekt, og så begyndte pigeskolerne også at dukke op. I nyere tid er højskolerne blevet åbnet for både mænd og kvinder.

I dag findes der 7 forskellige typer af folkehøjskoler, som faktisk er den rigtige betegnelse for højskoler. I daglig tale kalder vi det altså bare højskoler, men det er ikke en beskyttet titel, og derfor kan andre institutioner altså godt kalde sig højskole – f.eks. Tandlægehøjskolen.

En folkehøjskole er lige dele skole og kollegium. De fungerer som kostskoler, hvor man altså bor under hele sit ophold (spiser, sover, fester osv.), samtidig med at man følger selvvalgte fag.

De fleste folkehøjskoler er almene og grundtvigske, som er traditionelle højskoler med flere faglinjer, hvor man kan fordybe sig i et enkelt fagområde eller flere. Der findes 6 andre typer højskoler, som alle kan noget forskelligt. Noget helt særligt ved højskolen er, at man præsenteres til sit fag i et bredere perspektiv. Halvdelen af undervisningen skal nemlig være af bred og almen karakter, så selvom du ikke vælger en almen højskole, vil du blive præsenteret for andre tematikker.

Folkehøjskolerne kan inddeles i 7 typer:

  1. Almene højskoler: Den traditionelle højskole med stort udvalg af faglinjer, hvor man kan følge ét eller flere fag.
  2. Fagspecialiserede højskoler: Den specialiserede højskole med få, specifikke fagområder.
  3. Gymnastik-, sports- og idrætshøjskoler: Den aktive højskole med fokus på motion og bevægelse.
  4. Kristne eller spirituelle højskoler: Den religiøse højskole med fokus på kristen, religiøs eller spirituel tilgang til livet. Det kan også være f.eks. Bibelskoler.
  5. Livsstilshøjskoler: Den utraditionelle højskole med særligt fokus på sundhed og personlig udvikling.
  6. Seniorhøjskoler: Den voksenvenlige højskole med særstatus, så de året rundt kan arrangere korte kurser målrettet ældre.
  7. Ungdomshøjskoler: Den ungdomsorienterede højskole med særstatus, så de kun er for unge mellem 16-19 år, hvor de kan finde ud af, hvad de vil med deres liv.

2) Hvad er meningen med en højskole?

Historisk set er meningen med højskoler, at man skal rustes til at tage ansvar for Danmarks fremtid. I gamle dage var idéen, at det skulle være en slags “livsskole”, hvor man fik nogle mere eksistentielle kundskaber, så man kunne tage del i fællesskabet – noget man ikke kunne lære i folkeskolen eller på universitetet.

I dag er højskolerne meget mere end det, og der er mange unge mennesker, som tager et højskoleophold for at forberede sig til en videregående uddannelse.

Højskolen er et frirum, hvor man kan udvikle sig og finde ud af, hvad man virkelig brænder for. Det er også tit et plus i ens kvote 2-ansøgning, hvis man har været på et relevant højskoleophold – men det kræver selvfølgelig, at du allerede har en idé om, hvad du gerne vil læse.

3) Er højskole og efterskole det samme?

Højskoler og efterskoler er ikke det samme, selvom begge er opbygget efter kostskoleidéen.

En folkehøjskole henvender sig til voksne mennesker, der ønsker at styrke deres faglige viden eller få en ny oplevelse. Tit har de et ønske om være en del af et fællesskab, hvor der er frirum til personlig udvikling, ligesom de har et konkret formål med deres højskoleophold.

En efterskole er derimod mere en forlængelse af folkeskolen, og forældrene er involveret i skolegangen. Der stadig et element af et socialt ophold, men underlagt stramme regler. Eleverne har ikke samme alder eller modenhed som højskoleeleverne, og derfor overtager lærere og ledelse en del af opdragelsen.

Den største forskel ligger altså i elevernes alder. Derfor er reglerne for bl.a. alkohol, rygning og sengetid også anderledes.

4) Hvem tager på højskole?

Folkehøjskolerne bruges særligt af unge mellem 18-25 år, hvor de fleste tager længere ophold (2-12 mdr.). Det er typisk unge på sabbatår, der gerne vil finde ud af, hvad de skal læse, eller unge, der gerne vil blive endnu skarpere på en kompetence, som de skal bruge, når de skal søge ind på en videregående uddannelse.

Ifølge højskoleloven skal alle have mulighed for at komme på højskole uanset uddannelsesbaggrund og (næsten) uanset alder. På folkehøjskoler skal man normalvis være 18 år eller derover, men der findes både ungdomshøjskoler for unge mellem 16-19 år og seniorhøjskoler for et ældre publikum.

De korte kurser bruges særligt af seniorer og familier, hvor man kan fordybe sig i et emne i kort tid ad gangen, og hvor man ikke nødvendigvis bor på skolen.

5) Hvorfor tage på højskole?

Der er mange gode grunde til at tage på højskole. Du får en uforglemmelig oplevelse, du kan stifte venskaber for livet, du får udvidet dine faglige kompetencer, du lærer rigtig meget om dig selv.

En højskole giver et afbræk fra hverdagen, og det kan være med til at give dig helt ny retning i livet.

Derudover er der også en række mere praktiske fordele:

  • Det ser godt ud på CV’et
  • Det kan være med til at optimere din kvote 2-ansøgning
  • Du kan få adgang til et netværk, som kan være guld værd i fremtiden
  • Du lærer en masse praktiske ting f.eks. at lave mad over bål, at spille et instrument eller sy/hækle/strikke

Et højskoleophold er en meget intens oplevelse. Der er både fart på, samtidig med at der er plads til fordybelse. Du lærer en masse – både fagligt og menneskeligt.

Hverdagene består af undervisning, fælles aktiviteter, udflugter, fest og meget mere. I weekenden har du ingen undervisning, så der har du rig mulighed for at hænge ud med dine nye venner, invitere familie på besøg eller tage hjem til fødselsdag.

6) Hvor længe varer et højskoleophold?

Et højskoleophold kan enten være kort eller langt. Det afhænger dels af højskolen og sæsonen, men også hvilken type kursus du vælger.

De lange kurser varer som minimum 8 uger og kan vare helt op til 40 uger (2-ca. 12 mdr.) Disse kurser ligger normalvis i foråret og i efteråret.

De korte kurser er typisk mere temabaserede og varer som regel 1-2 uger, men kan faktisk vare op til 5 uger. De fleste korte kurser ligger i sommerferien, og mange steder kaldes de derfor tit for sommerkurser.

7) Hvad koster et højskoleophold?

I gennemsnit ligger prisen for et langt højskoleophold på 1.700 kr. om ugen, men prisen kan variere fra omkring 1.200 til 2.500 kr. om ugen. Prisen for et ophold afhænger af mange ting; bl.a. højskolen, kurset, værelsestype, materialer og fagudbud. Tit er der også andre tilvalg, som koster ekstra – f.eks. rejser.

Det er også en god idé at beregne 1.000-2.000 kr. med i lommepenge om måneden.

Korte højskolekurser koster normalvis omkring 5.000 kr. for 1 uge, men prisen kan variere efter tematik og årstid.

Du kan se priserne for et ophold på Ry Højskole her.

8) Hvad skal jeg tage med på højskole?

Når du tager på højskole, skal du selvfølgelig have en masse praktiske og personlige ejendele med, så du får et godt ophold.

Generelt er det godt at sikre sig, at du har rigeligt med tøj og fodtøj med (både i forhold til årstid og forskellige aktiviteter), at du har dine toiletsager med, så du kan dufte godt og have rent hår, og at du kan give dit værelse et personligt præg, så du føler dig hjemme.

Da der er forskel på os som mennesker og på højskoleopholdene, kan det være meget forskelligt, hvad du har brug for at pakke. Men vi har hjulpet dig lidt på vej og har samlet en pakkeliste, så du kan være sikker på, at du i hvert fald har de vigtigste ting med.

9) Kan jeg få besøg?

Det er muligt at få besøg af f.eks. familie eller kæresten på de fleste højskoler, og størstedelen af højskoleeleverne på Ry er glade for at vise deres midlertidige hjem frem og introducere gamle og nye venner for hinanden.

Det kan dog være en god idé at orientere dig, om der er særlige regler for besøg. Det kan f.eks. være, at man ikke må have overnattende gæster, eller at gæsterne kun må besøge i et bestemt tidsrum.

10) Skal jeg dele værelse/bad med nogen?

Som udgangspunkt deler du værelse med en roomie, når du er på et langt højskoleophold, og der vil mange steder være kønsopdelte fællesbade. Nogle højskoler tilbyder dog også enkeltværelser eller et privat toilet/bad – dog mod et tillæg.

Hos Ry Højskole bor man på dobbeltværelser, men der er rabat, hvis man vil bo på et 3-sengsværelse.

11) Kan man skifte fag?

Det vigtigste ved opholdet er, at du beskæftiger dig med noget, du kan lide. Derfor kan du som udgangspunkt altid skifte fag, hvis du hellere vil prøve kræfter med noget andet. Men det kræver f.eks., at der er plads på det nye hold, og som regel er der også en grænse for, hvor lang tid der skal være tilbage af dit ophold.

12) Kan jeg komme ud at rejse?

Mange højskoler tilbyder rejser til udlandet. Nogle mennesker har allerede været på mange, lange rejser, inden de starter på højskole, mens andre ikke har været ret meget udenfor Danmarks grænser. Derfor er det en rigtig god mulighed at rejse med sin højskole, fordi man både får en billigere rejse, og man har en masse rejsekammerater.

Vi kan lære utroligt meget at verdenen omkring os, og der venter en masse spændende oplevelser derude. På Ry Højskole tror vi på, at rejser er en vigtig del af din dannelse, og derfor har du rig mulighed for at komme ud at rejse med os i løbet af dit ophold.

På vores lange kurser har vi en fælles studietur til Berlin, men du har også mulighed for at rejse på vores hovedfag Verden omkring os og Friluftsliv.