Pilgrimsvandringer
11. – 17. juli

pilgrimsvandringerDu kan begynde i Ry og måske fortsætte i Spanien. Der er hver dag tilrettelagt pilgrimsvandringer i Søhøjlandets smukke natur med søer og ”bjerge”.

Du vil få inspiration til din indre pilgrimsvandring og opleve den indre ro og stilhed, som længere vandringer kan give. Du vil også høre om hvordan det er at være pilgrim i Spanien og andre steder i verden, samt hvorfor pilgrimsvandring er blevet vigtigt for det moderne menneske.

Vi besøger Øm Kloster og forbinder os med middelalderens tankegang om pilgrimme, besøger Sukkertoppen og Himmelbjerget og får både udsigt og indsigt og kommer hver dag igennem ”skovens katedral”. Kurset er en invitation til fordybelse og stilhed – og til at komme på sporet af den moderne pilgrimsfærd. Der vil være oplæg/øvelser til refleksion på de daglige vandringer, som er mellem 12 og 18 km. Desuden vandremeditationer og nærværsøvelser.

Ud over vandringerne, vil du være del af et klassisk højskoleophold med morgensamlinger, foredrag, sang, samtaler og hyggeligt samvær.

Samtidig med Pilgrimsvandringer afvikles kurserne Adventurerace insipration og Korsange om Kærlighed.

underviser: Eva Michaelsen, coach og pilgrimsvandrer
pris: 3.545,-
kursusleder: Ole Toftdahl forstander, Ry Højskole

Kurset er udsolgt