Natursafari for familier.
18. – 24. juli  
natursafari forside 179 x 220

Fra Ry Højskoles have og park er der direkte adgang til Møllesøen og Gudenåen på kanten af Danmarks største skovområde.

Vi har egen badebro med vippe, friluftssauna, plateauer i træerne og klatrefaciliteter, der kan udfordre børn og voksne i alle aldre. Kort sagt den perfekte ramme om en uge med friluftsaktiviteter for børn, unge og voksne, der ønsker inspiration til oplevelse, leg, læring og samvær på tværs af alder, fysik og forudsætninger.

Natursafari for familier er et kursus,  hvor børn og forældre eller bedsteforældre kan deltage sammen (børn skal være fyldt 10 år). Man er også velkommen uden børn.

Man vælger mellem to forskellige emnegrupper:
1. natursafari med kano, kajak og klatring 
2.natursafari med ridning på islandske heste.

Vælger man ridekurset vil rideundervisningen foregå nogle kilometer fra skolen, tæt på Himmelbjerget og skovene omkring.

Samtidig med de fantastiske naturoplevelser, vil du være del af et klassisk højskoleophold med morgensamlinger,
foredrag, sang, samtaler og hyggeligt samvær. I samme uge finder man kurset: Musik i Ry. Vil nogle af familiens medlemmer deltage i musikkurset, bedes man kontakte skolen inden tilmelding.

pris: natursafari/ridekurset
voksne kr. 3.545,-/4.545
børn: kr. 2.315,- /3.315
kursusleder: Nikolaj Fuglsang

udsolgt