Soul og Motown  

soul og motownVi skal spille Soul/R&B musik fra midten af 60’erne, hvor sangen var i fokus, men fulgt tæt af et eksplosivt backing band med trommer, bas, percussion, guitarer, klaver, orgel, horn sektion og lækkert kor.

Soul musikken fra 60’erne er grundlaget for mange moderne genrer som funk, rap, hiphop og moderne r’n’b. Vi skal på jagt efter rødderne til det svedige groove, lære at lytte til hinanden og spille lige præcis det, der får alle de andre til at lyde endnu bedre.

Kunstnere du helt sikkert kommer til at høre mere om: Marvin Gaye, Otis Redding, Martha & The Vandellas, Gladys Knight & The Pips, Four Tops og sidst men ikke mindst The Funk Brothers…

Besætning: trommer, bas, percussion,  1-3 guitarer, klaver, orgel, synth, blæsere og selvfølgelig sangere (også kor!) Elementære spillefærdigheder er en fordel.

underviser: Jesper O. Jakobsen: Bassist, lærer på Ry Højskoles Musiklinie og kursusleder.
pris: kr. 3.545,-

 Kurset er udsolgt