Musik i Ry
8. – 14. juli 2012
Endnu engang byder vi velkommen til en sommeruge fyldt med musik, sang, dans og rytmer. Du vælger én af 6 workshops, som du følger hele ugen. Udover workshops har vi lagt et program, der veksler mellem musikalske, kulturelle og sociale indslag, der sikrer dig en afvekslende ferieuge sammen med en masse andre musikglade mennesker.
Der er plads til både begyndere og øvede og måske især dem midt imellem.
Sammenspilsholdene har kun et begrænset antal pladser til forskellige instrumenter. Derfor beder vi dig i din tilmelding om at oplyse om du vil synge eller hvilket hovedinstrument, evt. bi-instrument du spiller. Vi vil også gerne vide hvilke instrumenter, du medbringer. Vi kontakter dig, hvis dit instrument er overtegnet.
Sammenspilslokalerne er forsynet med sanganlæg, trommesæt, forstærkere og keyboards. Derudover råder skolen over 2 flygeler, klaverer, akustiske guitarer, musikcomputere og en masse afrikaske trommer. Vi opfordrer alle til at medbringe egne instrumenter både akustiske og elektriske.
Ry Højskole ligger som en perle midt i Ry by med have lige ned til Gudenåen, hvor man kan bade, sejle i kano og fiske.
Se dig for nedenfor og glæd dig til en musikuge blandt musikelskere.
Rytmisk Kor med Kristian Enevoldsen
Rock og Pop medJohannes Smed
Soul, Reggae og Motown med Jesper O. Jakobsen
Sang, Dans og Spil med Jeppe Bai
Jazz med Peter Just Rasmussen
Sangskrivning med Martin Høybye
Kursusleder: Jeppe Bai




