Nyhedsbrev no. 16 – december 2009

Ry uden filter 560 x 220 nyhedsbrev

 

Kære alle,

Den 12. december sender vi efterårsholdet 2009 på juleferie. Allerede den 3. januar modtager vi nye elever, der skal gå på 24 ugers forårsskole, eller blot skal være med i 7 uger på vinterforløbet.

saxofon 170 x 220Her kan man bl.a. følge intensive forløb i Journalistik, Teatermusik, Musikteater og Nordisk Friluftsliv, politik og lyd og video. Besøg www.ryhojskole.dk/fag og læs om mulighederne.

Den 20. februar er der endnu en mulighed for at melde sig på forårsholdet. Tilmeldingen er noget foran i forhold til sidste år. Her måtte vi kort efter januar melde forårsholdet udsolgt. Endnu er der stadig ledige pladser.

Og så er vi klar med en række sommerkurser, som vi håber appellerer til rigtig mange. Man kan læse mere om dem på hjemmesiden, men også få tilsendt en brochure ved at skrive til kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888. Vil man være sikker på at der er plads, skal man ikke vente for længe. Vi har allerede modtaget mange tilmeldinger.

Når man møder ind den 3. januar er Blå gang under restaurering. Den er klar til indflytning, når de sidste forårselever ankommer i februar. I Øvelsessalen er vi i gang med at forbedre akustikken, så den smukke gamle sal også bliver et bedre undervisningslokale.

Vi håber at se mange af nyhedsbrevets modtagere i løbet af 2010 og ønsker glædelig jul og godt nytår.

Bedste hilsner
Ole Toftdahl
forstander, Ry Højskole

Sommerkurser 2010

27.juni- 3. juli.
Ry Classic 1
Historiefortælling;
Sangskrivning på computer;
Abstrakt Maleri for begyndere; Pilgrimsvandringer;
Natur og Friluftsliv

4 - 10. juli.
Ry Classic 2
En skuespillers redskaber;
Maleri;
Skriv så det fænger; 
Friluftsliv – Klatring, Kajak & Kano;
Argentinsk tango;
Flamencodans

11 – 17. juli.
Korkursus – Korsange om kærlighed
Pilgrimsvandringer
Adventure race

18 – 24. juli.
Musik i Ry
Friluftsliv – Natursafari for familier

31.juli 6. august.
Ry uden Filter

se mere på: www.sommerkurser.dk