Musikere og skuespillere arbejder sammen.
I teatermusik forener vi musikkens og teatrets sprog i en fælles forestilling, hvor vi gensidigt beriger hinanden. Vi arbejder og udvikler materialet sammen med skuespillerne undervejs, men øver os og skaber musikken i musiklokalet. Til sidst rykker vi gearet ned i teatersalen og laver et kæmpe show, hvor musik, teater, dans, røg, lyd og lys går op i en højere enhed.
Musical, teaterkoncert eller noget helt nyt.
Måske skriver vi både teaterstykket og al musikken selv, måske tager vi udgangspunkt i noget andre har skrevet. Måske er genren en musical, måske en teaterkoncert – eller en rockopera.
Stemninger, lydflader, Balkan og Rock´n´roll
Vi arbejder meget med kontrasterne. Stemningsfyldte vokalklange afløst af flænsende guitarhvin. Hvordan løser vi, at skuespillerne gerne vil have 20 sekunders tango efterfulgt af et cancan nummer a la Moulan Rouge? Det er en spændende, kreativ proces, hvor vi altid ender svedige og stolte.
Teatermusik er hovedfag I sensommer og vinterforløbet.
Tilbage til hovedsiden for Musik.
Rundvisning i Musiklokalerne.
I sommeren 2018 stod Ry Højskoles nye musiklokaler klar. I bygningen Bakkehuset finder du derfor to helt nye musiklokaler med tilhørende lydstudie. De rammer giver dig, der gerne vil være med på noderne, mulighed for at boltre sig i det musiske univers.