Band og sammenspil på højskole - Tilmeld dig Ry Højskole nu | Ry Højskole
Som band arbejder vi både med fælles lyd og med vores egne instrumenter Vi arbejder også med improvisation, aflytning og musikteori. Læs mere her
17386
page-template,page-template-full_width,page-template-full_width-php,page,page-id-17386,page-child,parent-pageid-17435,ajax_updown_fade,page_not_loaded,boxed,,qode-title-hidden,qode-theme-ver-6.8,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

BAND OG SAMMENSPIL

BAND OG SAMMENSPIL PÅ RY HØJSKOLE

Musik har en stor plads på Ry Højskole, og spiller du allerede et instrument, er dette faget hvor du kan blive bedre til at spille sammen med andre – og måske finde sammen i en band-konstellation, som holder ved efter dit højskoleophold.

Faget “Band og Sammenspil” er delt op I 3 faser: prøve, live og production.
I de første uger skal vi prøve kræfter med forskellige musikalske stilarter indenfor rytmisk musik.

Det kunne være Motown, Reggae, Latin, skæve taktarter eller Jazz…

I næste fase arbejder vi frem mod en livekoncert på vores Ryskilde festival. Her spiller vi typisk fed dansemusik.

I produktionsfasen indspiller vi i skolens studie og gør klar til vores sidste koncerter omkring Gæstedagen.

 

Alle instrumenter er velkomne.
Der er plads til trommesæt, bas, guitarer, keyboards, percussion, blæsergruppe, sangere, violiner, harper og gerne nogen, der kan spille på noget helt syvende.

Sammenspil på højskole
Sammenspil på højskole

Sammenspil – den fælles lyd.
Som band skal vi både arbejde med vores fælles lyd, og med vores instrumenter hver især. Undervejs spiller vi for hinanden, – giver kritik, gode råd og ideer.
Du vil blive en del af en sammenhæng, hvor vi lærer af hinanden og samler vores forskelligheder til spændende musikalske løsninger.

 

Improvisation, aflytning og musikteori.
Vi øver teori, hørelære og rytmik for at få et fælles sprog og en fælles forståelse af musikken, og vi øver korstemmer og intonation for at mærke og forstå det klanglige univers. Vi skal øve os i at improvisere og spille solo, og vi skal sammen lytte numre af, for at forstå hvilke byggeklodser vores yndlingssange består af.

Studieindspilning og koncert.
Undervejs kan vi spille koncerter i skolens egen café, og vi får mulighed for at stå på den store scene til vores årlige Ryskilde festival.

Sidst i forløbet indspiller vi i vores musikstudie.

 

Forudsætninger for at deltage på dette fag
Dette kursus kræver, at du har grundlæggende færdigheder på dit instrument: Instrumentalister kan læse akkordskemaer eller Tabs, sangere kan synge en 2. Stemme, og blæsere kan læse eller stave sig til noder.

Band er sammen med Songwriter et hovedfag på Musiklinjen om foråret og om efteråret.

Band og sammenspil - Ryskilde på Ry Højskole

Tilmelding og mere information

Har du spørgsmål til faget “Band og sammenspil” er du velkommen til at kontakte os på kontoret@ryhojskole.dk. Du kan også læse mere i vores gratis brochure om et ophold fuld af musik på Ry Højskole.

 

Rundvisning i Musiklokalerne.
I sommeren 2018 stod Ry Højskoles nye musiklokaler klar. I bygningen Bakkehuset finder du derfor to
helt nye musiklokaler med tilhørende lydstudie. De rammer giver dig, der gerne vil være med på noderne, mulighed for at boltre sig i det musiske univers.

 

Læs også: Guide til musikproduktion

Her bor vi

RUNDVISNING

TILMELD

KONTAKT