Adventure Race
Klatring, MTB og sejlads
I faget Adventure Race kan du lære og træne de basisteknikker, der er en fast del af vores to årlige Adventure Race. Det vil sige reb- og tovværksteknikker, mountainbiking, kajak, kanosejlads, orientering efter kort, kompas og GPS.
Samarbejde
Du vil også træne dine evner til at løse opgaver i et team. Dit mål med faget kunne være, at blive en del af et adventurehold, der deltager i konkurrencer. Du kan også bruge faget som en mulighed for varieret fysisk træning sammen med andre i noget af Danmarks smukkeste natur.
Adventurecross
Adventurecross hører til på vinterskolen, og er en mulighed for varieret fysisk træning sammen med andre . Ry Højskole ligger på kanten af Danmarks største og mest kuperede skovområde, og mulighederne for udendørs aktiviteter er uendelige – også i vinterhalvåret.
Fysisk træning
Mountainbike og forskellige former for løbetræning og orientering vil være de dominerende aktiviteter, som vi arbejder med både fysisk og teknisk. Kommer der sne, tester vi selvfølgelig vores skiudstyr. Fagligt er der god mulighed for enten at lære eller skærpe evnerne for at orientere sig efter kort og kompas. Deltagelse i Adventurecross vil give dig et godt grundlag for at fortsætte med adventurerace i forårssperioden.
Stikord:
Kajak, kanosejlads, klatring, mountain biking, oientering




