Sidste afsnit

Indholdsfortegnelse

Næste afsnit

Håndværkerskolen og 
Husholdningsskolen

Håndværkerskolen 
Håndværkerskolen blev en særlig afdeling under Ry Højskole i 1895. Leder af afdelingen blev Knud P. Kristjansen, der var bygmester i Ry, og han blev på skolen indtil 1903, hvor han blev afløst af arkitekt M. P. Madsen fra Vejen. Da Rasmus Bording overtog Ry Højskole i 1907, opfordrede han svogeren Karl Kristensen til at blive leder af Håndværkerskolen.


Elever på håndværksskolen. Yderst til højre Karl Kristensen.

I 1914 blev Håndværkerskolen statsanerkendt som teknisk skole, og i perioden 1914-40 gik i alt 168 op til svendeprøve. Af disse var der kun 4, der ikke bestod. 90 fik svendebrev som murere, 59 som tømrere, mens resten fik svendebrev i andre fag som bygningssnedker, karetmager, maler, typograf, grovsmed, blikkenslager etc.

  Timeplanen for førsteårselever så således ud: 

Timerne fra 8-12,10 var fælles med højskolens øvrige elever, der næsten udelukkende var unge landmænd. Hvert år berettede Karl Kristensen i højskolens årsskrift lidt om årets gang på Håndværkerskolen. Her er noget af hans beretning for 1942/43:

»Hvert hold undervises i løbet af fem vintermåneder i i alt lidt over 1000 timer. Heraf er for de elevers vedkommende, som ikke tidligere har været elever her, omtrent 250 foredragstimer, 60 gymnastik, 20 fællessang, 110 dansk, 100 regning, 400 tegning, 70 materiel- og bygningslære og 40 bogføring. Når hertil kommer arbejdet i fritiden med mange af fagene, bliver det et stort antal arbejdstimer i løbet af en vinter. Forhåbentlig giver det for de flestes vedkommende et godt udbytte både fagligt og på andre måder.«

Karl Kristensens lidt tørre stil antyder, at eleverne modtog en særdeles grundig undervisning, hvilket da også bekræftes af den meget lave dumpeprocent ved svendeprøverne. I byen gik han under navnet »SymmetriKarl« (Ry 100 års jubilæum 1971), og hans grundighed kan bekræftes af Kristian Møller, der var elev 1940/41 og 1941/42:
»Karl Kristensen, der alene stod for undervisningen, var en meget rolig og grundig underviser, der gik op i det med liv og sjæl. Han gik rundt til os alle med de forskellige finesser, både for murere og tømrere. Han gik ikke til den næste elev, før han havde fået det, han ville forklare ham, ind i hovedet på eleven.«
(Kristian Møllers beretning fra håndværkerskolen 1940/41 og 41/42)

I 40'erne var der en stærk tilgang til den ordinære afdeling af Ry Højskole, og det pressede Håndværkerskolen ud i nogle meget dårlige lokaleforhold. Da Kristian Møller mødte til sit andet ophold på skolen i 1941, var undervisningslokalet blevet flyttet: »Vor tegnestue på Højskolen var indrettet til 12 elevværelser, og undervisningen af os håndværkere var flyttet hen til Karl Kristensens privatbolig på Klostervej - så vi fik lidt motion, når vi gik den tur nogle gange daglig.«


Karl Kristensen i undervisningssituation

Lokaleforholdene blev ikke bedre, og i 1947 tog Karl Kristensen konsekvensen og nedlagde Håndværkerskolen: »...trist er det, at der ikke er mulighed for at fortsætte med en håndværkerskole i så nært og godt samarbejde med højskolen, som her har været i hvert fald de sidste 40 ar. Og det giver stof til eftertanke, at det, så vidt jeg ved, er den sidste håndværkerskole eller håndværkerafdeling virkende i så nær tilknytning til en højskole, som nu - i hvert fald foreløbig - nedlægges.« (Karl Kristensen i års skriftet 1947)

Nedlæggelsen blev permanent.

Husholdningsskolen 
Kristian Møller, der som ovenfor beskrevet var elev på Håndværkerskolen i begyndelsen af 40'erne, har i sin beretning om opholdet på skolen også fortalt om de forskellige adspredelser: »En gang i vinterens løb var Skaftes frikadellepiger (...) inviteret til fest på højskolen med bl.a. dans. Der blev passet meget på eleverne - især Skaftes piger, der blev holdt i meget stramme tøjler med hensyn til eventuel spirende forelskelse...«


Ryhus (Husholdningsskolen), set fra havesiden.

Skaftes frikadellepiger holdt til på Husholdningsskolen, der lå et stykke længere ude ad Klostervej. Karl Skafte var uddannet som landbrugskandidat, og han lærte Rasmus Bording at kende på Lollands Højskole. I 1916 kom han som lærer til Ry Højskole, og som sådan virkede han nogle år, indtil han byggede Ry Husholdningsskole på en grund ned til Ry Møllesø, som han havde købt i 1919. Sammen med hustruen Elise drev han med stor dygtighed - og fasthed, når det gjaldt bevarelsen af pigernes dyd, - husholdningsskolen frem til 1943.

Forstander Bordings datter Gudrun var en overgang elev hos Karl Skafte, selvom der knap var plads til hende. Eleverne arbejdede sammen to og to, og Gudrun kom til at hænge på som nr. 3. »...det var måske meget godt, for den ene af de andre var et værre pjok, som lagde sig syg, hver gang vi havde noget særligt for. Jeg blev ikke særlig stolt, da Skafte engang fortalte, at det var ham, der satte dem (eleverne) sammen, som han syntes passede til hinanden."  
(Gudrun Bordings erindringer)

Rasmus Bording
havde et vågent øje for karlenes omgang med Skaftes »frikadellepiger«. Men »vagthunden« var næppe tilstrækkelig frygtindgydende.

I 1943 overtog Karl Skaftes datter og svigersøn driften af Husholdnings- skolen. Herdis og Ove Skov drev skolen videre, indtil denne skoletype mistede sit elevgrundlag i begyndelsen af 70'erne. Ry Højskole købte bygningen, som i en årrække husede en teatersal og var hjemsted for nogle af højskolens korte kurser. I dag bebos bygningen af et kollektiv.

Sidste afsnit

Indholdsfortegnelse

Næste afsnit