Ry Højskoles krønike

Forord

v. Jens Bonderup

Vi er mange, der gennem tiden har fortalt Ry Højskoles historie - som en skønsom blanding af anekdoter, mundtlige overleveringer fra de gamle aktører, vandrehistorier, og stof hentet fra årsskrifter og andre kilder.
Vi er eller har været knyttet til skolen gennem vores arbejde og er således selv blevet en del af denne historie. Og vi har nok det fælles, at vi uundgåeligt er blevet fanget ind i et slags kærlighedsforhold til stedet. Derfor har vore beretninger næppe heller været helt ædruelige, og derfor valgte jubilæumsudvalget at lade en udefra kommende faghistoriker gennemgå kilderne med frie hænder til at skrive de 100 års historie ud fra netop det, han fandt mest interessant.

Selvfølgelig er Ry Højskoles historie primært en intern historie, der nok især vil interessere dem, der i forvejen kender skolen. Men det er da værd at nævne, at vores kronikør, Hans Munk Pedersen, selv følte sig fanget ind af stoffet som noget, der kunne fortælle ham som udenforstående en vedkommende historie. Endvidere måtte Munk Pedersen konstatere, at der var tilstrækkeligt med relevant stof til at udfylde en tre gange så stor bog. Men et sted skulle grænsen trækkes.

Kun skal det beklages, at langt fra alle de mennesker, som har lagt et stort arbejde på Ry Højskole, og som har betydet noget afgørende for den, er blevet nævnt. Man kan end ikke sige, at de nævnte er vigtigere end de unævnte. Det har handlet om at beskrive de enkelte emner i store træk og at finde de mest passende citater. Men det er jo ikke givet, at de citerede har betydet mere i den pågældende sammenhæng end andre, blot fordi man hos dem har fundet de bedst egnede formuleringer.
Der er så mange, der burde nævnes, at end ikke personlisten bagest i bogen kan siges at være fyldestgørende. Og hvad med de tusindvis af elever? De er måske, når alt kommer til alt, de vigtigste aktører i hele denne historie.

Jens Bonderup