|
Den trænger ud |
|
|
Tekst: C. Hostrup, til Ry Højskoles indvielse september
1892. Melodi: E. Lindgreen, til Ry Højskoles 100 års jubilæum august 1992. |
|
|
|
| 1 | Den trænger ud til hvert et sted, den hårde strid herhjemme, og den, som ej vil være med, får svært ved sig at gemme; men vi vil gerne ta' vor tørn, så snart vi tør os melde, og få vor plads blandt tidens børn og ikke blandt dens trælle. |
| 2 | Vi søger ej at finde svar til hundene, som glamme; men finde først, hvad kraft vi har for ej at stå til skamme; det gælder om, vi hjælpes til at se med egne øjne og ret forstå, hvad tiden vil, men ikke tro dens løgne. |
| 3 | Vi ved det godt, vi lidet ved, og højere vi stunder, men vil ej rive himlen ned, kun bygge fast derunder; vi la'r os ej af dagens ve vort gode håb betage, og aldrig friste til at se på livet som en plage. |
| 4 | Vi tror, at han som os det gav, har altid godt i sinde, med ringe kår og store krav des mer det har at vinde; vi tror, om stormen raser vildt, skal ej vi la' os skræmme, nej, ingen ærlig kamp er spildt, der står for livets fremme. |
| 5 | Og denne tro vi slipper ej, mens vi mod kampen stævne, i den vi bryder os vor vej og øver hver en evne, og den vi trolig med os bær', når læretiden slutter, for så til Danmarks folkehær at støde som rekrutter. |
| 6 | Den hær vil ikke blod og sår, hvor krigens lurer gjalde, men nyfødt fred i friheds vår med lige ret for alle, og den vil sindig fremad gå og ej fra kampen træde, før selv den mindste af de små får del i livets glæde. |
|