|
Bygningerne |
![]() |
| Ry Højskole herover
omfatter området indenfor den hvide streg. Når musen føres over
billedet skifter den ind imellem til en hånd. Klik med hånden
medfører at der åbnes et nyt vindue med billeder og en forklaring på hvad du har klikket på. Luk disse vinduer for at komme tilbage hertil. |
|
Selvom
der er sket ændringer fra 1916 til 1985 vil man let kunne genkende
strukturen. Den oprindelige høj skolebygning , gymnastiksalen
(forsamlingshuset), Tårnet, foredragsfløjen, Bakkehuset, Folkvang, Brugsen
og Brejdablik ligger der stadig. Men inden køkken- og spisesalsbyggeriet blev gennemført fik Ry Højskole 2 nye, moderne elevbygninger i 1967. De blev bygget på skråningen i haven ned mod søen og fik navnene Overhuset og Underhuset. Sidste skud på bygnings stammen er Teatersalen, der er sammenbygget med den oprindelige skolebygning. Den blev bygget i 1984. |
|
Der er især tre arkitekter og arkitektfirmaer, der har været med til at præge Ry Højskole. Den første er lederen af Håndværkerskolen, Karl Kristensen, der har været omtalt tidligere. Han har tegnet foredragsfløjen og Buegangen, ligesom han tegnede Sommersol og Ryhus. Højskolens næste arkitekt var Laurits Foldager Andersen, der var Karl Kristensens svigersøn. Foldager Andersen tegnede Over- og Underhuset. Nye arkitekter kom til ved projekteringen af køkken og spisesal og teaters alen, nemlig Svend Tarpøe og Tyge Arnfred. Den sidste af disse kan også siges at være i familie med højskolen, idet hans far var forstander på Askov Højskole og hans bror Øivind Arnfred, har været lærer på Ry Højskole.
For
Ry Højskole med dens mange bygninger og dens store have har det altid været
af afgørende betydning at have en god praktisk stab. Det gjaldt forplejning
og rengøring (jvf. kapitlet om dagliglivet), og det gjaldt
bygningsvedligeholdelse og havepasning. 1 1940'erne hed den kombinerede
gartner og fyrbøder Haakon Andersen, og da han i 1947 hjemførte sin brud
fra Hanherred, fik det nygifte par en festlig modtagelse i Ry.
Pigerne
på sommerholdet dannede espalier med bøgegrene fra banegården til deres
lejlighed i mellembygningen. 1 de senere år satte pedellen Niels Kristensen et stærkt præg på det praktiske arbejde på Ry Højskole. Han blev ansat på skolen i 1965, og ved hans afgang i 1986 skrev forstander Niels Højlund: »I sine solide træsko, sit blå arbejdstøj og luen godt ned i panden har han travet højskolens gange og trapper hule i disse mange år. Han har skiftet pærer, renset lokummer, tømt skraldespande, fejet sne, flyttet borde og bænke og de tusinde andre ting, der bare skal være i orden for at alt det andet kan fungere. « Med tømrer Bendt Svendsens ansættelse som pedel i 1979 fik skolen en førsteklasses håndværker, hvad en tur rundt i de gamle bygninger hurtigt vil vise. Svendsen var i øvrigt elev på forårsholdet 1978 sammen med gartneren Bent Madsen, der senere blev anden pedel og nu har æren for den velholdte have. |
Ry Højskole i 1992
|