Journalistisk håndværk og optagelsesprøver

Vinterholdet: januar og februar

Dette er et forberedende kursus til journalistuddannelserne og til journalistfaget.

Hvordan skriver jeg en klumme, et referat og en reportage? Det er godt at vide, hvis du søger ind på journalistuddannelsen i Odense eller Århus.

Journalistik er et håndværk. Det er learning by doing. Vi undersøger, analyserer, vinkler, skriver, retter og skriver igen. Vi lærer at formidle gennem forskellige journalistiske genrer. Skarpt, levende, målrettet.


Optagelsesprøver, paratviden og grammatik:
I dette forløb øver vi også optagelsesprøver fra journalistuddannelserne i Odense og Århus fra tidligere år. Vi afprøver paratviden og grammatik, så du finder ud af, hvor du skal øve dig, hvis du vil videre med journalistikken.

Journalistik er et hovedfag med 10 timer om ugen. I slutningen af dette 7 ugers forløb arbejder vi intenst i en fordybelsesuge med skriveværksted og besøg på journalistiske redaktioner: f.eks. JP, DR, Stiftstidende, TV2 og Journalisthøjskolen i Århus. Fordybelsesugen giver indsigt i redaktionsmøder, og vi skriver som gale.