Mytologi på Ry Højskole

Hvem vi er, hvor kommer vi fra, og hvor skal vi hen?
Næsten alle mennesker holder af en god historie. Vores selvforståelse -, hvem vi er, hvorfra vi er kommet, og hvor vi skal hen, fremgår af de historier vi fortæller. Vi er, hvad vi fortæller hinanden vi er! Joseph Campell har sagt det således engang:

“ Genfortælling af ældgamle historier af ren og skær glæde over “der var engang” er en nu til dags alt for sjældent praktiseret kunst, i det mindste i den vestlige verden , men når …. vi præsenteres for et farverigt eksempel på denne kunst, virker trolddommen, og vi drager i fantasien til en ikke-verden, som vi på en eller anden måde længe har kendt ….. Historiernes fascinationskraft handler om måder at leve livet på, som er fundamentalt anderledes end vores egen, men som alligvel taler til en del af os, vi måske ikke har viet så megen opmærksomhed: fantasien og drømmen, som kan føre videre til visionen og derfra til en åbenbaring – om ikke af hele universet, så i det mindste af os selv”.

Faust, Tristan og Isolde, Titanic og Starwars.
Gennem undersøgelser af myter skal vi afsøge os selv og vores måde at forstå livet på. Hvad er det for en ”kosmologi” vi har i os lige nu? Hvad fortæller myten om Faust os? Hvad fortæller myten om Tristan og Isolde os? Hvad fortæller ”Starwars”? Er Titanic en myte? Gennem historier, film og egne oplevelser vil vi afsøge området og måske finde vores egen myte.

Mytologi er sammen med Retorik, PsykologiFilosofi, Film , Politik og Religion og Samfund et fag der skaber debat og stiller spørgsmål til de valg vi træffer. 

Hvis du har spørgsmål til horisontfagene på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888.