Filosofi på Ry Højskole

Det handler om ?
Når vi filosoferer stiller vi spørgsmål, fordi der er noget at undres over. Vi forsøger at gøre op med vanetænkningen og det givne, og tillader os at tumle med livets store spørgsmål. Filosofi er at skabe rum for kvalificeret tænkning.

Kunst – identitet – eksistens.
- hvad vil det sige at være menneske?
- hvad er vores værdier og normer?
- hvorfra kommer vores identitet?
- hvad er godt og hvad er ondt?
- hvordan bør vi opføre os?
- hvordan indretter vi et samfund?
- hvorfor skaber vi kunst?
- hvordan kan vi vide noget?
- hvad skylder vi vores eksistens?

I Filosofi stiller vi de filosofiske spørgsmål.
Vi spørger os selv og hinanden og dykker ned i filosofiens såvel klassiske som moderne tænkere.
Filosofi handler dog ikke kun om at sidde ned og tænke. Vi leder efter mulige svar på de store spørgsmål gennem diskussioner med hinanden og leder efter nye spørgsmål i kunsten, i litteraturen, i samfundet, i kulturen, og ude i naturen.

Filosofi er et af fagene i horisontpakken. Sammen med PolitikRetorik, Psykologi, Mytologi, Film og Religion og Samfund. Mange elever konbinerer de mange skabende hovedfag  med et eller flere af debat- og læsegabene i Horisont.

 Hvis du har spørgsmål til filosofi eller et af de andre horisontfag på Ry Højskole eller til valgmulighederne på skemaet, er du velkommen til at skrive til os på kontoret@ryhojskole.dk eller ringe på 8689 1888.