Fællesfag

Clement_1Selv om du kan sammensætte dit helt eget skema og vælge netop de fag du ønsker dig mest, er der også en række stunder, hvor vi går efter fællesoplevelser. Hver uge er der fællestime eller temaformiddag, hvor alle skolens elever samles til foredrag eller en fælles aktivitet. Det kan være en diskussion om et aktuelt emne forberedt af en gruppe elever. Det kan også være et foredrag om noget en lærer er særlig optaget af. Måske skal vi på orienteringsløb i skovene omkring Himmelbjerget.


Brian_som_tiger_170x100Onsdag aften inviteres som regel til højskoleaften, hvor også folk fra Ry og dine venner er velkomne. Her indbyder vi kendte foredragsholdere, teatergrupper og musikere. I dagbogen og kalenderen kan du se, hvad der har været på programmet tidligere.


massage_170_x_100Hver dag begynder med morgensamling. Vi vågner med en sang, en fortælling, en leg, en gang skuldermassage eller hvad den lærer eller elev, der har forberedt den synes den skal indeholde.
Og så er der alle de øvrige fællesoplevelser, der hele tiden opfindes af netop det elevhold der er på skolen. Ofte udvikles faste aftenaktiviteter som talentcafé, løbeture, spilleaften eller noget andet, som styres af en skov af udvalg, der løbende oprettes.