Ditte Lustrup 170 x 200Ditte Lustrup (studerer Sundhed og Ernæring)

På Ryhøjskole lærte jeg at forvandle skrot til noget flot. Jeg lærte at vende min kunst på hovedet, og det var her, jeg for første gang følte mig som en kunstner.
Jeg fik muligheden for at afprøve nye sider af mig selv og fandt en kærlighed til fag jeg ellers ikke troede var mig.
På Ryhøjskole så jeg min højdeskræk i øjnene hele vejen op af den svimlende høje himmelstige. Jeg lærte utrolig meget om mig selv og mine grænser; hvor meget jeg kan rumme og ikke mindst – hvad jeg ønsker at rumme.
Men det bedste ved Ry højskole var mødet med de 65 andre fra holdet og det super dejlige læreteam, hvis energi og passion for deres fag virkelig smittede af.