David
David Franijeur Strykowski (medicinstuderende Kbh.)
Min pause fra medicinstudiet handlede om at give mig selv et frirum fra tunge bøger og eksamensræs. Jeg er utrolig glad for mit studie, men efter at have gået direkte fra gymnasiet og videre på universitetet havde jeg brug for at stoppe op for at mærke, at der både er en verden udenfor læsesalen og at jeg virkelig brænder for mit studie.
Jeg var ikke i tvivl, da jeg først fik opstøvet Ry højskoles hjemmeside
1) Ry har friluftsliv i Danmarks smukkeste natur
2) tiltrækker en masse forskellige mennesker pga. deres store fagudbud
3) er en højskole hvor det sociale projekt er omdrejningspunktet.
Jeg nyder stedet, hverdagen og det at have tid til at ro i kajak, klatre og tage på tur med friluftsliv – som fodboldkommentatoren Svend Gehrs ville have sagt:
”Det er genialt det dér!”
Mine oplevelser af at lære åbne og engagerede mennesker at kende i et skævt forum og samtidigt nyde naturens ro og glæder er erfaringer, som har formet mig og givet ny energi, hvilket jeg tager med hjem til livet på universitetet.



