Istanbul, Norge, musikteater, kunst



Når man d. 8. januar begynder et højskoleophold på Ry Højskole vælger man de første 6 uger mellem 5 hovedfag. Journalistik og samfund rejser til Istanbul efter 4 ugers forberedelse og skriver derefter til internetmagasinet Europa om deres oplevelse af Tyrkiet og byen. Nordisk friluftsliv rejser i samme uge til Norge og overnatter på fjeldet i snehuler og selvbyggede igloer, tager på dagsture i et af Nordens smukkeste skiområder og dygtiggør sig i isklatring mm. Hjemme i Ry skriver musikholdet sin egen musik, der til sidst samarbejde med teater om en forestilling.Sammen indbyder de til musikteater inden de sidste elever ankommer d. 19. februar. På billed- og keramikværkstederne arbejdes intenst med kunst i de første 6 uger. Efter d. 19. februar kan man vælge 2 hovedfag samtidig, og ud over det er der ca. 25 sidefag på skemaet. Man er meget velkommen til at skrive eller ringe til os på kontoret@ryhojskole.dk tlf. 8689 1888. Vi modtager også gerne besøg, viser rundt og giver os god tid til at fortælle og svare på spørgsmål.