Stort efterårshold
Den 14. august kunne Ry Højskole byde velkommen til det største efterårshold i mange år. Fra den 18. september kan man stadig nå at være med i 13 uger frem til jul. I søndags begyndte 56 elever, og vi regner med at der kommer yderligere 10 – 15 elever om nogle uger. På forårsholdet 2011 havde vi venteliste, og en statistik for det kommende forår tyder på at det vil ske igen. De første 6 uger på forårsskolen vælger man blandt 5 hovedfag. Journalistik og Samfund, Musik, Teater, Nordisk friluftsliv og Kunst. Journalistik og Samfund vil som en del af forløbet rejse til Istanbul på studierejse. Nordisk friluftsliv rejser til Norge, medens de øvrige fag arbejder intenst herhjemme. Efter 6 uger vælger man nye fag, og kan skifte til andre hovedfag. Resten af foråret er det muligt at følge 2 hovedfag og stadig deltage i en række sidefag. Er du i tvivl om mulighederne, er du meget velkommen til at ringe til os på 8689 1888 eller skrive til kontoret@ryhojskole.dk. Vi viser dig også gerne rundt på skolen, og giver os god til at tale med dig. Du kan også få tilsendt brochuremateriale.

